Lidt om de nemme børnerobotter, og eksempler fra et par workshops.
En almindelig neglebørste kan blive til en vild og livlig robot.
Robotterne kan kæmpe mod hinanden i en vild ballonkamp.
Workshop: Nemme børnerobotter
Vi bygger små nemme og sjove robotter, der kan hoppe og danse, kæmpe og smadre eller lave robotkunstværker helt af sig selv. Vi laver dem af almindelige ting fra hjemmet og gør dem levende med motorer og lysdioder og masser af rulleøjne.
Det er skægt at bygge robotter, og projekterne i denne workshop er nemme og hurtige med umiddelbar succes. Deltagerne lærer, hvordan man bygger simple elektroniske kredsløb for at få robotterne til at virke, og udfolder deres kreativitet når robotten skal gøres flot og levende med redskaber, pynt og ikke mindst rulleøjne.
De færdige robotter kan hoppe, danse, løbe om kap, vælte tårne, lave kunstværker og kæmpe drabelige kampe mod hinanden.
Måske virker robotten i første forsøg. Måske virker det ikke. Ved at prøve sig frem og lære af sine fejl får man styr på, hvordan elektronikken fungerer og hvordan man kan få sin robot til at at gøre som man vil. Vi arbejder med kolde kredsløb – det vil sige uden børnene bruger loddekolbe og dermed uden risiko for at brænde sig.
Forudsætninger:
Deltagere fra 7 år og op.
Jeg har alle materialer med, der skal bruges til workshoppen. Der er brug for arbejdsbord med plads til 15 personer, hvor vi kan bygge vores robotter og noget gulvplads, hvor vi kan lave aktiviteter med dem. Der skal være adgang til stikkontakter ved arbejdsbordet.
Hvad lærer man på workshoppen?
Et nyt kreativt syn på en velkendt aktivitet. Arbejde med enkle elektroniske kredsløb. At eksperimentere sig frem og opnå et godt resultat ved at lære af sine fejl.
Omfang
Workshoppen varer op til 4 timer.
Drop-ind-workshop eller workshop med tilmelding. Der er plads til ca. 15 deltagere ad gangen, som kan være børn alene eller børn sammen med voksne.
Kontakt
Kristian Stokholm, Tel: 20 16 83 23, kristian@makerinspiration.dk
Workshops fra makerinspiration
Workshop: Cardboard Space Mission
En rum-mission for os, der bygger alt af pap.
Workshop: Scratch programmering start
Lær at programmere med det børnevenlige programmeringssprog Scratch.
Workshop: Sæt lys i festkortet
Lav festlige kort med elektroniske lyseffekter.
Workshop: Kastanjedyr med teknologi
Lav kastanjedyr og giv dem liv med elektronik.
Workshop: Levende tegninger med lys
Tegn og mal med lys. Optag billeder og film på smartphone eller tablet.