Workshops fra makerinspiration er nye måder at kombinere kreative udtryksformer med teknologi-leg.

En workshop for os, der gerne vil på rum-mission, men kun har pap til at bygge vores udstyr af.

En robot af papkrus og sugerør.

Lav dit eget mission patch med laser-cuttede figurer. Få inspiration fra rigtige patches fra NASA og den danske astronaut Andreas Mogensen.

Børsterobot

Med en green screen skyder vi en video af dig ude i rummet, hvor du kan fortælle om din space mission.

Robot i ballonkamp

Byg raketter af pap og prøv om du kan lande dem i et månekrater.

Workshop: Cardboard Space Mission
– en tur i rummet med pap, lim og blinkede lys

Trænger du til en tur i rummet og kan du ikke vente til du bliver voksen? Så kom og byg dit eget rumudstyr af pap og tag afsted med det samme. Er du god med en saks og en limpistol, så ligger vejen til den internationale rumstation åben for dig. Workshoppen er en blanding af fortællinger om rum-missioner, leg og kreativ udfoldelse med hobbymaterialer og enkle elektronik-komponenter.

Der er meget, der er vigtigt, når man skal i rummet. Ilt, rumdragt og en god raket er ikke helt uvæsentligt, men man når ingen vegne uden et fedt logo! Deltagerne designer deres helt eget mission patch, som normalt er stofmærker, som sys på astronauters rumdragter. Her laver vi dem i pap – naturligvis – og deltagerne bliver filmet foran en green-screen, der skiftes ud med et billede fra verdensrummet, mens de fortæller om deres rummission.

Afhængigt af workshoppens varighed kan deltagerne også eksperimentere med at bygge pap-raketter, pap-satelitter og rumhjelme.

Alt, hvad deltagerne bygger af pap, får de med sig hjem efter workshoppen.

Forudsætninger:

Deltagere fra 7 år og op.

Jeg har alle materialer med, der skal bruges til workshoppen. Der er brug for arbejdsbord med plads til 15 personer, hvor vi kan bygge vores rumudstyr og noget gulvplads, hvor vi kan lave aktiviteter med det. Der skal være adgang til stikkontakter ved arbejdsbordet.

Hvad lærer man på workshoppen?

Kendskab til rumrejsernes historie og fremtidsperspektiver. At arbejde med enkle elektroniske kredsløb. At eksperimentere sig frem og opnå et godt resultat ved at lære af sine fejl.

Omfang

Workshoppen kan arrangeres som et forløb på op til 4 timer, eller den kan arrangeres som drop-ind-workshop, hvor deltagerne støder til undervejs, laver en enkelt aktivitet og går igen.

Der er plads til ca. 15-20 deltagere ad gangen, som kan være børn alene eller børn sammen med voksne.

Kontakt

Kristian Stokholm, Tel: 20 16 83 23, kristian@makerinspiration.dk

Workshops fra makerinspiration